KidsAid Across America

 

Denne tur er en unik mulighed for at få en stor oplevelse samtidig med at du støtter et godt formål. Det er et seriøst og professionelt cykelprojekt med et gennemført setup. Det er KidsAids målsætning at give alle deltagere de optimale rammer, så du kan få det maksimale ud af udfordringen og oplevelsen.

Ting du kan forvente før/under turen:

  • Et valg mellem 7 spændende og forskellige etaper af 8-11 dages varighed
  • Hjælp med træning
  • 2 sæt cykeltøj specielt designet til turen
  • Detaljeret information inden afrejse
  • Mulighed for at benytte KidsAid´s specielle crowdfunding-materiale
  • Mulighed for flybillet på økonomiklasse
  • Mulighed for transport til og fra lufthavne i USA
  • Best Western og Hilton med morgen- og aftensmad
  • Fuld forplejning og support på ruten leveret af servicebiler
  • Massage og behandling
  • Baggage-transport
  • Daglig orientering om forventningerne til ruten, forplejningsstop, vejr og seværdigheder

Ting du kan forvente før/under turen:

  • Du giver turen de seriøse forberedelser den fortjener og er klar til lange dage med 7-8 timer i sadlen. Fysikken skal kunne holde til 800-900 km på en uge med lange stigninger og ekstreme vejrforhold
  • Du har udstyret i orden inden afrejse
  • Du er minimum 18 år og sørger selv for rejseforsikring og ESTA.

    For mere information se www.kidsaidacrossamerica.dk