Når magi spreder glæde

Magi-spreder-glaede-1
Magi-spreder-glaede-2
Magi-spreder-glaede-5
Magi-spreder-glaede-3
Magi-spreder-glaede-6
Magi-spreder-glaede-4
Magi-spreder-glaede-8
Magi-spreder-glaede-7
Magi-spreder-glaede-9
Magi-spreder-glaede-11
Magi-spreder-glaede-12
Magi-spreder-glaede-10
Magi-spreder-glaede-13
Loading image... Loading image... Loading image... Loading image... Loading image... Loading image... Loading image... Loading image... Loading image... Loading image... Loading image... Loading image... Loading image...

Når magi spreder glæde under indlæggelse

En dag i oktober for snart et år siden var en skæbnesvanger dag for 7-årige Signe og hendes familie. Signe legede som så mange andre gange før på familiens loft, men på et splitsekund ændrede alt sig. Signe var så uheldig at falde ned fra loftet, hun blev slået bevidstløs og fik voldsom hjernerystelse samt kraniebrud. Signe blev lagt i kunstig koma og lå på intensiv i 7,5 uge, hvor hun gennemgik 3 hovedoperationer. Lægerne endte med at fjerne noget af hendes kranieskal for at give plads til hævelserne. Signe vågende heldigvis igen og endte med at være indlagt på hospitaler i 5 måneder, da hendes lillehjerne havde taget skade af faldet. Det betød for Signe, at hendes balance og syn særligt havde taget skade. Men med hård genoptræning og en kæmpe fightervilje er Signe i dag udskrevet, kan gå igen og er så småt vendt tilbage til sine klassekammerater.

Under Signes sidste 3 måneders indlæggelse, var hun indlagt på Hvidovre Hospital. Hun lå sammen med mange voksne på en afdeling, hvor de er specialiserede i at genoptræne patienter efter svære hovedtraumer. Men det var tydeligt for familien at mærke, at de var indlagt på en voksenafdeling frem for børneafdeling, da der ikke var lige så mange børnevenlige aktiviteter for Signe. Heldigvis fik Signe dog besøg af Lasse. Lasse er tryllekunstner på Hvidovre Hospital igennem KidsAid Magic. Signe og Lasse udviklede et helt særligt bånd gennem den lange indlæggelse - og Lasses besøg var altid Signes højdepunkt. Hun brugte lang tid på at udtænke nye ballondyr og øve sig på de trylletricks, som Lasse gav Signe. Lasse blev udfordret, når Signe bad ham om at lave bl.a. pandaer, motorcykler og æsler af ballonerne. Signes mor Birgit er slet ikke i tvivl om, at Lasses besøg var en af grundene til, at Signe kunne blive ved med at have sit fantastiske humør.

Efter Signe blev udskrevet i marts 2018, så hun af gode grunde ikke Lasse mere. Derfor overraskede KidsAid og Lasse Signe og hendes klasse i juni måned med et besøg. De synes alle, det var utrolig sjovt at se Lasse trylle for dem, og de blev draget helt ind i den magiske verden.

Vi er så glade for, at vi må dele Signes historie - og dele hendes møde med Lasse. Vi glæder os til at følge Signe fremover og ønsker hende al det bedste! KidsAid arbejder lige nu på at få flere tryllekunstnere ud på flere af landets børneafdelinger, så flere kan få glæde af magiske oplevelser under indlæggelse.