Odendo: En Million til Børnene og Glædens Aktie

I et samarbejde med Odendo samler vi penge ind til syge & sårbare børn, søskende og familier. 

Odendo.dk er en online auktionsside, og de mange penge er bl.a. kommet ind via en online auktion, hvor virksomheder med hjertet på rette sted har doneret produkter til det gode formål.

Foruden en indbringende online-auktion har Odendo også lavet en ”Let’s go Live” auktion, hvor der er samlet rigtigt mange penge ind. Her har der været stor opbakning fra bl.a. Bravo Tours, Ditur, VildMedVin og Degn Topshop.

Glædens Aktie
Under Covid19 skabte vi også ”Glædens Aktie”. Glædens Aktie koster 100,- og er en nem og super konkret måde at støtte KidsAid. Pengene går ubeskåret til KidsAid og til at opfylde syge børns ønsker. Når man køber Glædens Aktie, modtager man efterfølgende sin aktie på mail, og den kan printes og hænges op. 

En lang række kendisser med Erik Sviatchenko, Kasper Hjulmand, Tom Kristensen, Lars Christiansen og Claus Elming i spidsen har også promoveret Glædens Aktie og bidraget til indsamlingen.

I løbet af 2021 og 2022 har samarbejdet med Odendo indbragt mere end en million kroner til KidsAid og til at opfylde ønsker via KidsAid Ønskeskyen.

Hvis du vil læse mere om Odendo, kan du besøge deres hjemmeside her

Øvrige indsamlinger

Sociale medier