Knus Kræft

Knus Kræft er et initiativ, der drives af Peter Larsen Kaffe, Tom Kristensen og KidsAid. Mens andre gode initiativer fokuserer på forskning og behandling, er Knus Kræft udelukkende fokuseret på at skabe gode oplevelser for børn med kræft og andre alvorlige sygdomme. 

Tom Kristensen: Det påvirker mig dybt
Den tidligere racerkører og motorsportslegende, Tom Kristensen er en del af projektet, og beskriver således sine bevæggrunde.

Når man først har oplevet et kræftforløb tæt på, glemmer man det aldrig igen. Kræft er en forfærdelig sygdom, der desværre rammer alt for ofte – og alt for ofte rammer børn. Projektet Knus Kræft er med til at gøre en forskel for børn og deres familier, som rammes af sygdommen. At møde sygdomsramte børn, mærke familiernes indbyrdes kærlighed og støtte til hinanden er utrolig rørende og påvirker mig dybt.”

Claus Bertelsen: Gnisten i de små øjne er det hele værd
Direktør i Peter Larsen Kaffe, Claus Bertelsen, siger om det projekt, han selv har været med til at starte.

”Jeg er meget stolt af vores projekt, Knus Kræft, som indtil videre har samlet mere end 9 millioner kroner ind. Penge som har gjort en kæmpe forskel for børn og deres familier, som rammes af kræft – og det er derfor, at jeg sammen med Tom og KidsAid i 2023  vil lave Knus Kræft Galla for 4. gang. At opleve gnisten i de små øjne, der oplever så meget modstand, er hele vores indsats værd”. 

Knus Kræft Galla
Hvert andet år afvikles Knus Kræft Galla i Viborg, og arrangementet har allerede etableret sig som en stor og velanset begivenhed i lokalsamfundet.

Trods sin korte levetid har Knus Kræft gjort en stor forskel med mere end 9 millioner kroner i støtte til de syge børn. I 2016 donerede Knus Kræft 1,1 millioner til opførelsen af et ungerum på Skejby Sygehus.

I 2021 satte Knus Kræft en imponerende rekord, da man indsamlede hele 6 millioner kroner – primært via en formidabel aften ved Knus Kræft Galla.

Knus Kræft har sin helt egen hjemmeside, og den kan du finde her.

Øvrige indsamlinger

Sociale medier