Forklaring af misvisende kritik

Desværre er vi i øjeblikket udsat for en negativ artikelserie, hvor der tegnes et forkert billede af KidsAids godtgørende arbejde. Det har resulteret i nogle misvisende overskrifter.

Alle KidsAids regnskaber er godkendt af statsautoriseret revisor og indsamlingsnævnet, og vi er et hold af dedikerede ansatte og ikke mindst ambassadører og støtter, der hver dag arbejder på at forbedre tilværelsen for syge og sårbare børn samt deres familier. Børn, som fortjener oplevelser, smil og glæde som afbræk i hårde sygdomsforløb.

KidsAid ønsker ikke at indgå i en offentlig dialog med journalisterne, men vi har besvaret journalisternes spørgsmål via mails. Nedenfor kan I se de svar, vi og vores revisor har sendt dem undervejs.

I de to filer forklarer vi og vores revisor journalisterne, at måden hvorpå, de har valgt at “tolke” vores regnskaber er misvisende. Den store misvisende faktor ligger i, at Frihedsbrevet kategoriserer en stor del af vores omkostninger som donationer. Det er forkert. Disse omkostninger er brugerbetalte og er reelle udgifter ifm. afvikling af større charity events, hvor vi indsamler penge til vores formål.

I KidsAid er vi meget stolte af det arbejde, vi laver for syge og sårbare børn samt deres familier. Hvis du vil læse lidt mere om vores aktiviteter, finder du det her

Kærlig hilsen,
KidsAid

 

Andre nyheder

Sociale medier