Lån penge nu

Historie

Historien bag KidsAid

Idéen til KidsAid opstod en november aften i år 2000, da Søren Bach fra Holstebro var arrangøren bag en stor afskedskamp for vennen og badmintonspilleren; Poul-Erik Høyer.
Under festlighederne talte Søren Bach med flere af de kendte, som var mødt op for at hylde Poul-Erik. Snakken gik, og som aftenen skred frem, viste det sig, at de delte en fælles interesse for golf. Det var her, at idéen til en velgørenhedsgolfmatch begyndte at tage form.

"Jeg sad tilbage med et tomrum, da afskedsshowet for Poul-Erik Høyer var overstået. Det var sjovt at stable arrangementet på benene, og det var den følelse, der gav mig energien og lysten til at arbejde videre med den golfidé, jeg havde fået." fortæller idétager Søren Bach. Søren Bach var på det tidspunkt lige blevet far for første gang, og det faldt ham derfor naturligt, at det var alle syge og svage børn og unge i Danmark, der skulle støttes.

I 2001 lød startskuddet til den første danske golfturnering for kendte. Hovedformålet med eventet var at samle penge ind til alle syge børn og unge i Danmark. Det lykkedes at få en lang række danske stjerner som blandt andet Thomas Sørensen og Morten Andersen med på golfbanen og støtte op om projektet.

I 2009 blev KidsAid Danmark stiftet

Siden 2001 har KidsAid vokset sig større end blot en golfturnering for kendte. I 2009 blev KidsAid Danmark stiftet og der blev indsat en bestyrelse. 4 år senere blev der etablerede et sekretariat som en del af den proffessionalisering KidsAid målrettet har iværksat. Med oprettelsen af sekretariatet har KidsAid kunne sætte endnu flere aktiviteter i gang i forsøget på at samle endnu flere penge og gode oplevelser ind til den gode sag.

SPONSORER