STJERNEGOLF

StjerneGolf er Danmarks største tilbagevendende velgørende golfarrangement. StjerneGolf finder sted hvert år i juni. Solen skinner, der dufter af nyslået græs, stemningen såvel som champagnen bobler. Stjerner, erhvervsfolk og venner ankommer til det eksklusive Himmerland Golf og Spa Resort med taskerne fyldte med forventninger, gallakjoler, suits og det helt store golfudstyr.

Stemningen er uformel, og folk griner. Blandt de første, der ankommer torsdag aften, er ambassadør, Uffe Holm, Tom Kristensen, Thomas Sørensen & Claus Elming. De taler om forventningerne til turneringen, Care Club arrangementet selvsamme aften, og hvem der mon kommer og optræder fredag aften til det store gallashow. De taler om StjerneGolfs tidligere kunstnere som Pernille Rosendahl, Mads Langer, Nik & Jay & Outlandish, og om hvor mange penge der mon i år bliver samlet ind? Topper vi sidste års flotte indsamling, der direkte støtter KidsAids formål? Uffe Holm taler forhåbningsfuldt om auktionen, genstandene ser lovende ud, så mon ikke det bliver højere og vildere igen i år.

StjerneGolf 2019

Den 19.-22. juni 2019 afholdes der StjerneGolf 2019. I år har vi fornøjelsen af at afholde det skønne arrangement i Horsens på henholdsvis Stensballegaard Golfklub og Horsens Golfklub. Begge baner er naturskønne og flotte baner tæt på vand, med søer og skov.

Publikum er hjerteligt velkomne til StjerneGolf, hvor der vil være en lang række aktiviteter udover at se golfturneringen. Blandt andet vil en række af vores samarbejdspartnere stille nogle stande op, hvor det vil være muligt at se og smage nærmere på virksomhedernes produkter heriblandt Weber, Rotunden, Otto Suenson, Royal Unibrew og Peter Larsen Kaffe.

Gallafesten afholdes i forlængelse af golfturneringen i flotte omgivelser, hvor der bliver sørger for, at gæsterne får gastronomiske oplevelser i særklasse.

Maden serveres med omtanke for gæsterne og miljøet – derfor anvendes der kun de bedste, lokale råvarer. Aftenens konferenciers præsenterer Jer og Jeres gæster for store danske navne inden for musik- og underholdningsbranchen, der alle møder op og underholder for at støtte den gode sag.

Salgsmateriale StjerneGolf 2019
Program

Torsdag den 19. juni 2019:

Kl. 19:30 - Care Club arrangement

Fredag den 20. juni 2019:

Kl. 07:30 - Morgenmad
Kl. 08:15 - Velkomst v. Søren Bach
Kl. 09:00 - Gunstart
Kl. 16:00 - Præmieoverrækkelse
Kl. 17:45 - Galla middag
Kl. 00:00 - Afterparty

Lørdag den 21. juni 2019:

Kl. 09:00 - Morgenmad
Kl. 11:30 - Gunstart
Kl. 16:30 - Præmieoverrækkelse
Kl. 18:30 - Afslutningsmiddag for Stjerner

Courses

HORSENS GOLFKLUB

Horsens Golfklubs 18-hullsers mesterskabsbane er en af de mere udfordrende af slagsen. Derudover er golfbanen er en naturskøn oplevelse med mange flotte søer og vandløb langs banen. Et besøg i Horsens Golfklub er uden tvivl en kvalitetsoplevelse både på banen og i klubhuset.

STENSBALLEGAARD GOLFKLUB

Stensballegaard Golfklubs flotte 18-hullers golfbane ligger lige ud til vandet ved Horsens fjord. Banen er designet af det særdeles anerkendte amerikanske arkitektfirma ”Von Hagge, Smelek and Baril,” som er kendt for både at have det æstetiske og taktiske aspekt for øje, når de designer banerne.

Konkurrencer

Ved StjerneGolf 2019 vil deltagerne kæmpe mod hinanden i følgende konkurrencer:

  • Longest drive
  • Closest to the pin
  • Closest to the line
  • Hole in one

Vi glæder os til en hård konkurrence igen i år.

TV-dækning

Igen i år står TV3 Sport med på sidelinjen under StjerneGolf.

StjerneGolf 2019 vil i løbet af efteråret 2019 blive vist min. 10 gange på TV3 Sport 1 eller V3 Max.

Sponsorer

To be announced.

Caddies

Deltagerne ved dette års Junior StjerneGolf vil fungere som caddies for deltagerne i Stjernegolf om lørdagen.

Lotteri

To be announced.

Tak til vores sponsorer